{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{title}}
{{lockedContentText}}
{{body}}
CSR: Hvad siger retningslinjerne?
Her får du overblik over de nationale og internationale retningslinjer for CSR samt de aktuelle standarder og lovkrav til bæredygtighed og ESG-rapportering.
Guide
Indholdsoversigt
Nationale og internationale fora, institutioner og retningslinjer for CSR
- 2030-netværket og -panelet
- NCP Danmark
- P4G og State of Green
- FN’s retningslinjer for arbejdet med menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights)
- OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder
- FN’s Global Compact
- FN’s principper for ansvarlige investeringer (PRI)
- Global Reporting Initiative (GRI)
- Science Based Targets Initiative (SBTi)
- EU's taksonomi
Standarder og krav til ESG-rapportering
- Større virksomheder har pligt til at rapportere om CSR og bæredygtighed
- CSRD – De nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering
- Nationale regler for miljø, arbejdsmiljø, affald m.m.
- Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CS3D)
- Forced Labour Regulation (FLR)
- UK Modern Slavery Act
- Holland: Ny lovgivning om børnearbejde
- Frankrig stiller krav til store virksomheder
Nationale og internationale retningslinjer for CSR
2030-netværket og -panelet
2030-netværket er Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål. Det består af medlemmer fra det danske Folketing, der ønsker at samarbejde om implementeringen af FN's verdensmål samt at skabe et forum for en bred og inkluderende debat om målene. Formålet med 2030-netværket er at fremme FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling samt monitorere implementeringen heraf nationalt og internationalt.
2030-panelet blev etableret af 2030-netværket i juni 2017. Formålet med 2030-panelet er at understøtte 2030-netværkets politiske arbejde gennem analysearbejde, sparring, videndeling og møder med netværket omkring selvstændige emner.
Læs mere om 2030-netværket her
NCP Danmark
NCP Danmark – også kendt som Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd - har til opgave at behandle sager om overtrædelser af OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og at udbrede kendskabet til retningslinjerne. Institutionen er OECD's kontaktpunkt i Danmark. Der kan klages over private og offentlige virksomheder, organisationer og myndigheder.
Som det første kontaktpunkt i verden, kan den danske institution behandle sager om organisationers og offentlige virksomheders og myndigheders negative indvirkning på retningslinjerne.
P4G og State of Green
P4G står for ’Partnering for Green Growth and the Global Goals 2030’. Formålet er at facilitere, modne og udvikle offentlig-private partnerskaber på tværs af sektorer og grænser for at levere på verdensmålene og klimaaftalen fra Paris.
P4G er et globalt initiativ, men Danmark har været hovedaktør bag etableringen, som også tæller Chile, Etiopien, Kenya, Mexico, Sydkorea og Vietnam.
State of Green er Danmarks nationale platform for P4G, og det skal sikre en bred dansk involvering fra bl.a. erhvervsliv, forskning, organisationer, kommuner, tænketanke, civilsamfund og statslige myndigheder.
Læs mere om P4G og State of Green
Overblik over de mest relevante internationale retningslinjer
De internationale rammer og CSR-retningslinjer giver et overblik over forventningerne til virksomheders arbejde med CSR.
FN’s retningslinjer for arbejdet med menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles on Business and Human Rights)
FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv indeholder vejledende principper inden for ansvarlig virksomhedsdrift og overholdelse af menneskerettighedsprincipperne. Guiden, som ofte bliver omtalt som UN Guiding Principles (UNGP), giver den overordnede ramme for virksomheders arbejde med menneskerettigheder, herunder hvilke processer, der bør etableres for at undgå og håndtere negative påvirkninger på menneskerettigheder.
Disse processer (også kaldet due diligence eller nødvendig omhu) er den proces, som virksomheder skal anvende til at identificere, forebygge, afhjælpe og afbøde for aktuelle og potentielle krænkelser og negative påvirkninger afledt af virksomhedens aktiviteter.
Find mere information om UNGP her
OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder
OECDs retningslinjer er udarbejdet parallelt med UN Guiding Principles på menneskerettighedsområdet og af de due diligence processer, som virksomheder forventes at implementere for at adressere negative påvirkninger af menneskerettigheder, samt miljø og antikorruption. Retningslinjerne er et sæt fælles globale spilleregler for ansvarlig virksomhedsadfærd.
OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder er en række anbefalinger fra regeringerne i OECD-landene til multinationale virksomheder, der opererer i eller med base i de pågældende lande. De fastlægger en række ikke-bindende principper og standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd i en global kontekst i overensstemmelse med gældende love og internationalt anerkendte standarder.
Retningslinjerne bliver understøttet af såkaldte nationale kontaktpunkter (NCP’er), som de 0tilsluttede regeringer har en forpligtelse til at nedsætte med hovedopgaven at fremme og implementere retningslinjerne i deres respektive lande. I Danmark er NCP Danmark (Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd) det nationale kontaktpunkt. Det danske NCP sekretariatsbetjenes af Erhvervsstyrelsen.
OECD har også udgivet en række branche-retningslinjer:
- Mineraler fra konfliktzoner
- Stakeholder engagement i mineindustrien
- Ansvarlige værdikæder i tøj- og skosektoren
- Ansvarlige værdikæder i landbrugssektoren
- Institutionelle investorer
FN’s Global Compact
FN’s Global Compact indeholder 10 principper inden for 4 overordnede emner; menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og forretningsetik. Principperne bygger på internationalt anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Alle virksomheder kan lade sig inspirere af de ti principper, men virksomheder kan også vælge at tilslutte sig FN’s Global Compact.
Virksomheder, der tilslutter sig Global Compact, forpligter sig til at gøre de 10 principper til en del af deres forretningsaktiviteter og til at rapportere til Global Compact om indsatsen.
Læs mere her om Global Compact og her om SMV’ers arbejde med Global Compact
FN's principper for ansvarlige investeringer (PRI)
FN's principper for ansvarlige investeringer er seks generelle retningslinjer for investorers arbejde med samfundsansvar.
Alle virksomheder med investeringsaktiviteter kan gøre brug af de 10 principper, men virksomheder kan også vælge at tilslutte sig PRI. Virksomheder, der ikke har investeringer som sin kerneforretning, kan i stedet benytte de 10 principper i Global Compact.
Investorer, der er medlem af PRI, omfatter institutionelle investorer, investeringsbanker og investeringsrådgivere.
Investorer, der har underskrevet PRI, er forpligtet til at følge de seks principper og rapportere om deres arbejde.
Global Reporting Initiative (GRI)
GRI er en rapporteringsramme for virksomheder og angiver en struktur for redegørelse for økonomiske, miljømæssige og sociale forhold med tilhørende indikatorer. GRIs formål er bl.a. at øge sammenligneligheden imellem virksomheders performance ved at harmonisere anvendte indikatorer.
Derudover angives en række principper, som virksomheder bør tage højde for i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af redegørelsen. Såvel indikatorer som principper er baseret på internationalt anerkendte regler.
Science Based Target initiative (SBTi)
Science Based Targets initiative (SBTi) er et non-profit initiativ, som fokuserer på et tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter for at sikre, at virksomhedens klimamål stemmer overens med klimavidenskaben og Parisaftalen.
EU's taksonomi
EU’s taksonomi er en fælles europæisk klassifikation af bæredygtige aktiviteter som definerer, hvornår en virksomheds økonomiske aktivitet er bæredygtig. Dermed spiller taksonomien en vigtig rolle i den markedsdrevne grønne omstilling, fordi den hjælper med at lede kapital hen mod bæredygtige løsninger.
EU’s taksonomi har et dobbelt formål;
- dels at indføre et klassifikationssystem – eller sprog – der på ensartet grundlag vil definere, hvad der forstås som en ”miljømæssig bæredygtig aktivitet”, så det der er bæredygtigt i Tyskland eller i Polen, også vil være bæredygtigt i Danmark, og
- dels at fremme privat finansiering af disse miljømæssige bæredygtige aktiviteter, ved at omstille det finansielle system i EU, så det bliver nemmere for investorer at skelne imellem miljømæssig bæredygtige og ikke miljømæssig bæredygtige investeringer.
Læs mere om rapporteringskrav for bæredygtige aktiteter på Erhvervsstyrelsens hjemmeside
Standarder og krav til ESG-rapportering
Store virksomheder har pligt til at rapportere om CSR og bæredygtighed
Siden 2009 har de største virksomheder i Danmark været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar som beskrevet i Årsregnskabsloven § 99a.
I 2015 blev lovkravene revideret og skærpet efter, at det nye EU-direktiv om ikke-finansiel rapportering (NFRD) blev vedtaget. NFRD forpligtede store virksomheder til at deres årsrapport bl.a. skulle indeholde en beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel, en redegørelse for virksomhedens politikker for samfundsansvar og andre forhold vedrørende CSR.
Senest i 2024 blev reglerne i Årsregnskabsloven § 99a igen ændret, da de nye gældende EU-regler (CSRD) blev vedtaget og implementeret i dansk lovgivning.
CSRD – De nye EU-regler om virksomheders bæredygtighedsrapportering
I november 2022 blev det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering, CSRD vedtaget. Det erstatter direktivet om ikke-finansiel rapportering fra 2014. Formålet er at sikre, at EU’s virksomheder rapporterer ensartet og pålideligt om bæredygtighed.
Det er EU-Kommissionens ambition, at CSRD forbedrer både kvalitet, sammenlignelighed og gennemsigtighed for investorer, kunder, leverandører og øvrige interessenter – og at bæredygtighedsrapportering på sigt får samme kvalitet som finansiel rapportering. De samme krav skal gælde mange virksomheder i hele EU.
Direktivet træder i kraft i tre faser:
- 1. januar 2024: Store børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte og statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte.
- 1. januar 2025: Øvrige store virksomheder
- Børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C stor) med +250 ansatte.
- Virksomhederne omfattes af kravene, hvis de overskrider to ud af tre følgende kriterier i to regnskabsår i træk:
- Balancesum på mere end 195 mio. kr.
- Nettoomsætning på mere end 391 mio. kr.
- Antal fuldtidsansatte på mere end 250.
- 1. januar 2026: Små og mellemstore børsnoterede virksomheder
- Børsnoterede mikrovirksomheder er helt undtaget kravene.
- 1. januar 2028: Ikke-EU-virksomheder med dattervirksomheder/filialer i EU.
Der bliver med CSRD også indført krav om, at en revisor skal påtegne og afgive erklæring om virksomheders bæredygtighedsregnskab.
Virksomheder skal rapportere i overensstemmelse med de nye ESRS-rapporteringsstandarder, som bliver vedtaget i EU-kommissionens delegerede retsakter.
Nationale regler for miljø, arbejdsmiljø, affald m.m.
Virksomheder er forpligtet til at overholde de gældende nationale og internationale regler inden for miljø, arbejdsmiljø, affald m.v.
Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CS3D)
Direktivet om lovpligtig due diligence blev vedtaget i juli 2024. Formålet er, at det bliver lovpligtigt, at virksomheder implementerer due diligence-processer for at adressere eventuelle negative påvirkninger af klima, miljø og menneskerettigheder i deres værdikæder.
Der er indført en trinvis indfasningsperiode over, hvem der er omfattet:
- I 2027: Virksomheder med mere end 5000 ansatte og omsætning på mere end 1500 mio. €
- I 2028: Virksomheder med mere end 3000 ansatte og omsætning på mere end 900 mio. €
- I 2029: Virksomheder med mere end 1000 ansatte og omsætning på mere end 450 mio. €
Forced Labour Regulation (FLR)
Den nye forordning – der også går under navnet Forced Labour Ban – betyder, at der bliver indført forbud mod både salg, import og eksport til og fra EU af produkter fremstillet ved tvangsarbejde.
EU-parlamentet vedtog den nye forordning i april 2024, der forventes at træde officielt i kraft i slutningen af 2024. De første virksomheder forventes derfor at blive omfattet fra slutningen af 2027.
Med forordningen får EU-kommissionen og de nationale myndigheder mulighed for at iværksætte undersøgelser af virksomheder, hvis der opstår mistanke om tvangsarbejde. Hvis der bliver konstateret tvangsarbejde, kan virksomhederne blive pålagt at trække produktet tilbage fra det indre marked og online markedspladser, og eksport og omsætning bliver forbudt.
UK Modern Slavery Act
Gælder for alle virksomheder med kommercielle aktiviteter i Storbritannien med en nettoomsætning på mere end £36 millioner. Loven kan bla. omfatte danske virksomheder, som er leverandører til britiske virksomheder, har et datterselskab i Storbritannien eller benytter sig af britiske leverandører.
Virksomheder som omfattet af Moden Slavery Act skal offentliggøre en årlig redegørelse om, hvilke tiltag der er taget i det seneste regnskabsår for at undgå, at virksomheden udnytter, bidrager til og/eller er linket til slaveri eller menneskesmugling i sin egen forretning og hos sine leverandører og underleverandører.
Redegørelsen skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og skal godkendes af virksomhedens højeste ledelsesorgan – i danske selskaber, der er omfattet, dog af direktionen. Kravet er gældende for regnskabsår, der slutter d. 31. marts 2016 eller senere.
I 2021 blev der vedtaget en ændring af loven, hvormed straffen for flere forhold i loven blev forhøjet. Derudover fik anti-slaveri kommissæren udvidet sine beføjelser.
I 2022 blev endnu en ændring fremsat som skal sikre minimum standarder for gennemsigtighed i forsyningskæder, og samtidig sikre at virksomheder i forsyningskæder også opfylder minimum standarder. Lovforslaget har været til første behandling i House of Lords.
Holland: Ny lovgivning om børnearbejde
I Holland blev der i 2020 introduceret ny lovgivning, der forpligtede virksomhederne til at gennemføre og rapportere om due diligence-processer. Formålet var at gøre det nemmere for de hollandske forbrugere at gennemskue, om et produkt kunne have været i berøring med børnearbejde.
Loven forpligter virksomheder til at arbejde med due diligence på menneskerettighedsområdet og omfatter ikke kun virksomheder registreret i Holland, men også virksomheder som sælger varer til hollandske kunder – også online. Loven pålægger virksomhederne en forpligtelse til ikke bare at undersøge men også til at indsende en erklæring om resultaterne til tilsynet.
Der blev fremsat lovforslag om skærpede regler i november 2022 mhp. at introducere omfattende due diligence processer og udvide til – foruden børnearbejde - også at omfatte også miljø og klima. Lovforslaget omfatter store virksomheder jf. CSRD, og det er det er planlagt til at blive behandlet i 2023.
Læs mere om kravet her
Frankrig stiller krav til store virksomheder
I Frankrig er de største virksomheder og deres datterselskaber blevet juridisk forpligtet til at foretage menneskerettigheds- due diligence i deres værdikæder. Loven kræver, at virksomheder, som er omfattet af loven, skal udarbejde planer for deres arbejde med due diligence og offentliggøre resultatet i sin årsrapport.
Sanktionerne for ikke at efterleve lovkravet er op til €10 millioner i bøde og op til €30 millioner i bøde, hvis der har været en negativ påvirkning af menneskerettigheder, som kunne været modvirket, hvis due diligence-processerne havde været på plads.
I 2021 blev der vedtaget en række justeringer, der præciserer og skærper en række forhold om klima og miljø.