To lønsystemer: Minimalløn og normalløn

Når man taler om overenskomsters aflønningssystemer, er der overordnet set to forskellige aflønningssystemer, nemlig minimallønsoverenskomster og normallønsoverenskomster. Du kan læse mere om de to forskellige aflønningssystemer nedenfor.

Guide

Minimallønsoverenskomster

Mindsteløn
I en minimallønsoverenskomst er der for overenskomstperioden aftalt en mindsteløn, som medarbejderen som minimum skal have. Den endelige løn til den enkelte medarbejder aftales imidlertid direkte mellem medarbejder og arbejdsgiver uden fagforbundets eller arbejdsgiverforeningens indblanding. Der forudsættes således en individuel lønfastsættelse og dermed også en lønspredning.

På nogle overenskomstområder er der praksis for, at lønfastsættelsen helt eller delvist sker ved lokalaftale (med tillidsrepræsentant eller den lokale faglige organisation), mens der på andre alene sker en individuel fastsættelse af lønnen mellem virksomhed og medarbejderen. På Dansk Erhvervs butiksoverenskomst, kan man finde minimallønssatser, mens der i andre, eksempelvis Dansk Erhvervs funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service med HK, ikke er konkrete lønsatser, men alene principper for lønnens fastsættelse.

Andre relaterede guides i temaet