Arbejdskonflikter, arbejdsnedlæggelse m.v.

Konflikter/arbejdsnedlæggelser
Konflikter på det danske arbejdsmarked og ikke mindst på Dansk Erhvervs overenskomstområder er heldigvis relativt sjældne. Det skyldes blandt andet, at overenskomstparterne, når der først er indgået overenskomst som den klare hovedregel, ikke må konflikte – herunder typisk nedlægge arbejdet – i overenskomstperioden. Det er det, der kaldes fredspligt. 

Medarbejderne vil derfor normalt kun kunne konflikte i forbindelse med en lovlig varslet konflikt i forbindelse med en overenskomstfornyelse og ikke eksempelvis, fordi de er utilfredse med lønnen eller lignende.

Dansk Erhvervs landsoverenskomster er alle 1. marts-overenskomster (dvs. at de har udløb den 1. marts) og bliver fornyet samtidig med en række andre overenskomstområder i DA.

De forskellige områder bliver traditionelt sammmenkædet i et samlet mæglingsforslag, således at der kun kan udbryde konflikt, hvis det samlede overenskomstresultat stemmes ned af lønmodtagersiden.

Den sidste storkonflikt i Danmark på det private arbejdsmarked var således i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 1998.

Er virksomheden allerede dækket af en overenskomst, og medarbejderne alligevel nedlægger arbejdet, kollektivt sætter arbejdstempoet ned eller lignende, er der altså som den helt klare hovedregel tale om en ulovlig arbejdsnedlæggelse. En sådan arbejdsnedlæggelse kan man forfølge gennem det fagretlige system, hvor man kan pålægge medarbejderne at genoptage arbejdet, og hvor de endvidere, efter nogle nærmere regler, kan blive indbragt for Arbejdsretten og blive pålagt bod.

Det er vigtigt, at virksomheden med øjeblikkelig virkning kontakter Dansk Erhverv, hvis medarbejderne nedlægger arbejdet, således at sagen kan blive behandlet hurtigst muligt i det fagretlige system.

Har virksomheden imidlertid ikke har indgået overenskomst, kan forbund, der har en interesse i at få overenskomstdækket hele eller dele af virksomheden, efter nogle nærmere regler være berettiget til at konflikte for at få overenskomstdækning. En sådan konflikt kan være i form af en såkaldt hovedkonflikt mod virksomheden, som der ønskes overenskomst med.

Hvis man er medlem af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, gælder der blandt andet på HK-området særlige regler, hvis man ikke i forvejen er omfattet af overenskomst.

En hovedkonflikt kan understøttes af en såkaldt sympati- eller støttekonflikt rettet mod virksomheder, som har forretningsmæssig samkvem med en virksomhed omfattet af hovedkonflikt.

Du kan også se aktuelle konflikt- og sympatikonfliktvarsler.