Fristen for indsendelse af årsrapporten er 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Dog skal børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, indsende årsrapporten senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Der kan ikke dispenseres fra fristen for indsendelse af årsrapporten. Dette fremgår direkte af årsregnskabslovens § 138, stk. 1, og § 143, stk. 1.

Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at aflægge årsrapporten. Ledelsen har også ansvaret for, at årsrapporten kan godkendes, at eventuel revision kan gennemføres i tide og at årsrapporten kan indberettes til styrelsen inden for lovens frister. Virksomheden har således et halvt år til at få udarbejdet og indberettet årsrapporten, og i den forbindelse har ledelsen ansvaret for at sikre, at arbejdet med regnskabsudarbejdelsen tilrettelægges, så den kan ske inden for fristerne.

Hvis fristen overskrides, sender Erhvervsstyrelsen et påkravsbrev til virksomhedens digitale postkasse, jf. årsregnskabslovens § 150.

Påkravsbrevet indeholder to frister:

  • En frist på 8 hverdage. Modtages årsrapporten inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere. Modtages den efter fristen, pålægges der afgifter iht. § 151.
  • En frist på 4 uger. Er årsrapporten ikke modtaget indenfor denne frist, kan styrelsen oversende virksomheden til tvangsopløsning. Sker det, vil der ikke blive pålagt afgifter iht. § 151.

Læs mere om konsekvenserne ved manglende årsrapporter via dette link

Det skal du huske

DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ - FØR, UNDER OG EFTER ANSÆTTELSEN